Så kom efteråret, og med det en lang række Facebook-opdateringer fra venner og bekendte om halsbetændelse, influenza og andre virusinfektioner.
Men hvad gør man ved det, når det nu er virus, der er tale om? De bakterielle infektioner kan behandles med fx antibiotika, men virus skal dit immunforsvar selv bekæmpe. Det kan derfor være en god idé, at give immunforsvaret lidt “hjælp” til at komme af med de ubudne gæster – og holde dem fra døren.
Her er hvad jeg selv bruger, når en virus rammer mig:
1. Friskpresset juice af æble, ingefær, gulerod og evt. grøntkål – et stort glas hver morgen.
2. Omnimin – 2 tbl. hver morgen. Vitaminpiller.
3. Echinamin dråber – som anført på flasken. Forkorter din sygdomsperiode med op til 24 timer.
4. NDS Probiotic 10 – som anført på glasset. Stabiliserer tarmfloraen.
5. Engystol – som anført på glasset. God ved udtalt træthed.
6. Citridal – som anført på glasset. Er generelt styrkende og antiseptisk.
7. Hvidløg Long – som anført på glasset. Hvidløg er antiseptisk og styrkende.
Ønsker du at forebygge, er Omnimin og friskpresset juice hver morgen et godt bud – gerne i kombination med færre forarbejdede fødevarer samt mindre sukker og hvidt mel. (pasta, hvidt brød m.m.) Drik desuden mindst to liter vand og dyrk motion hver dag. Det styrker din krop på alle tænkelige måder.
Hvis du har hoste, der holder dig vågen om natten , får du her lige intet mindre end verdens bedste middel:
1. Bronchosan dråber – 20 dråber i et lille glas vand lige inden sengetid.
2. Nellie Dellie Sweet – én lakrids lægges i munden/kinden, når du går i seng. Lad den opløse sig selv – så lakrids-saften siver lige så stille ned i halsen. Det beroliger og får hosten til at stoppe i løbet af 5-10 min. Og det virker HVER gang! Rigtig god bedring!