Mundtape om natten – hvorfor nu det?

Billede af kvinde med et lille stykke tape lodret over munden - for at sove bedre.

Bruger du også mundtape om natten? Det ser måske lidt sjovt ud, men det lille stykke tape har faktisk en ret stor effekt!⁣⁣
⁣⁣
Hvis du sover med åben mund, har du måske oplevet at vågne med tør mund og stoppet næse? Det er fordi slimhinderne i svælget og luftvejene tørrer ud, når munden er åben. ⁣⁣Det kan give irritation, inflammation og gøre søvnen mere urolig. Desuden kommer der flere bakterier ind i mundhulen, som kan give dårligere tandsundhed. ⁣⁣
⁣⁣
Et lille stykke tape lodret over munden er nok til at holde din mund blidt lukket om natten og ved at sætte tapen lodret, kan du stadig trække luft ind gennem siderne, hvis du har brug for det. Det kan være rart, hvis du som jeg ikke er vild med tanken om, at få lukket helt af for vejrtrækningen gennem munden.

Tapen og det at du så sover med munden lukket betyder, at du kan ånde roligt gennem næsen og filtrere luften naturligt, så dine slimhinder holdes fugtige natten igennem. ⁣⁣
⁣⁣
Næse-ånding aktiverer desuden det parasympatiske nervesystem, hvilket også kan hjælpe dig med at slappe af og nemmere falde i søvn. ⁣⁣
⁣⁣
At trække vejret gennem næsten når du sover, giver altså ikke kun bedre søvn – det fremmer også helingen i kroppen, der hvor der er brug for det.⁣⁣
⁣⁣
Mundtape er et meget enkelt redskab, som for mange betyder, at de vågner mere udhvilede. ⁣⁣
⁣⁣
Og til sidst et lille tip: du behøver ikke købe det dyre mundtape, der koster op til 4 kr pr stk, du kan sagtens bruge helt almindelig kirurgisk tape. Jeg bruger den fra 3M som er 2,5 cm bred på en rulle med 5 m. Den koster ca 100,- og den holder i laaaaang tid, ikke mindst fordi jeg klipper den på langs, så jeg får strips, der er 3 x 1,25 cm til ca 10 øre pr strip. ⁣⁣

OG – inden du sætter det over munden, så sæt det lige fast på din håndryg. Tag det af og sæt det på to gange – så slipper du nemlig for, at det klistrer lidt for godt fast, når du sætter det over munden.
⁣⁣
Har du prøvet at sove med tape for munden? ⁣⁣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *