Hej, jeg hedder Mette – jeg er Apple fan.
Jeg har efterhånden opgivet at finde ud af, om det er cool eller uncool at være fan af Apple produkter i disse dage, men jeg er det, uanset trenden og har været det i mange år efterhånden. Jeg har en Mac, en iPhone og en iPad, overvejer lige nu både iPad Mini, Apple TV og Time Capsule. Nå – alt kommer som sagt til den, der kan vente…
Det er ellers ikke fordi, jeg vil sidde her og lege “Macfans Anonymous”. Der er faktisk en helt speciel grund til, at jeg farer i blækhuset i dag; Det er fordi, jeg har fundet verdens bedste program, som jeg bare MÅ dele med alle andre Macfans rundt om i landet.
Programmet hedder Clean My Mac, og det har lige reddet min Mac fra en tur ud af vinduet. Bogstavlig talt! For hold nu k…, hvor var jeg træt af at se på den roterende badebold, der ustandselig gik i gang, når jeg prøvede at åbne en internetbrowser, et program eller i det hele taget overvejede at foretage mig noget som helst på Mac’en.
Til sidst (i går) blev jeg så TRÆT af at vente, at jeg besluttede mig for at finde Programmet!, der kunne redde min Mac. Jeg har hørt om flere forskellige og har da også ledt efter noget et par gange før, men uden at støde på noget, jeg kunne bruge. Jeg vil nemlig ikke i nærheden af ting som MacKeeper og andre af den slags, der overtager din Mac, og ikke er til at komme af med igen.
Så var det lige, at jeg faldt over Clean My Mac i går. Jeg hentede gratisversionen først, og kunne hurtigt se, at betalingsversionen kunne – ja, betale sig, så jeg købte for 216,- evighedslicens til programmet. Her er hvad det kan:
Clean My Mac roder hele din Mac igennem for ubrugte filer, programstumper, sprog du aldrig bruger (Urdu anyone?) og andre løse ender. Når den er færdig, fortæller den dig, hvor mange gigabyte plads, den kan frigøre ved at slette alt det fundne misk-mask. Her kommer så betalingsversionen ind i billedet, for med gratisversionen, kan du kun slette 500 megabyte skrammel. Jeg købte som sagt betalingsversionen, og i løbet af 10 minutter havde programmet renset min Mac og frigivet – Tadaaaa 7,5 gb plads! Det er jo helt vildt!
Nu kører den som den gjorde, første dag jeg hentede den hjem fra butikken, og er igen blevet My Maggie 😉