Bedste billige hårtørrer med diffuser til naturkrøller

Update: Jeg har for nylig (1. 5. 2023) fået en ghd Air hårtørrer med diffuser og må bare sige WOW!

Der ER faktisk forskel! Jeg er helt vild med min ghd Air, MEN jeg synes stadig, at hvis man vil have en billig og virkelig god hårtørrer med diffuser, så er Babyliss the way to go! OG ghd’en er altså noget tungere end Babyliss’en, så det er også en faktor. Jeg udholder dog gerne vægten for det resultat den giver mig 🙂

Man skulle ikke tro, at det kunne være SÅ svært at finde en ordentlig hårtørrer med diffuser til krøller, men jeg har efterhånden været igennem en hel skov af hårtørrere, der alle havde det til fælles, at de ikke var særligt gode til mit naturkrøllede hår. Enten fordi de var så tunge, at jeg ikke kunne holde dem i lige så lang tid som det tager at tørre mit hår eller fordi de ikke var kraftige nok eller ikke kunne varme luften nok eller – og det var nok det mest irriterende – fordi den medfølgende diffuser var skod!

Drømmen

Jeg har brugt en del timer på at gennemtrawle nettet i håbet om at finde lige præcis “den” hårtørrer, der skulle vise sig at være helt perfekte til mine krøller, men med alle de kriterier jeg har, har det ikke været nogen nem opgave.

Mine kriterier er:

  • Den skal være let
  • Den skal være kraftig
  • Den skal have mindst to indstillinger til varme
  • Den skal have mindst to indstillinger til luft
  • Den skal have Cool funktion
  • Den skal have mindst 2 meter ledning
  • Den skal have en stor diffuser hvor luften kommer ud af pindene, så luften kommer helt ned i hovedbunden

Åbenbaringen – den bedste hårtørrer med diffuser til krøller

Her forleden lykkedes det så; Jeg faldt over dette vidunder fra Babyliss Turbo Smooth, som opfylder ALLE mine krav. Ledningen er ganske vist kun 1,95 cm, men det har vist sig at være rigeligt til mit behov.

Hvorfor er den fed?

Det ultimativt fedeste ved Babyliss Turbo Smooth er diffuseren. Den er 15 cm i diameter og så har den de her lange pinde med huller i, som tillader den varme luft at komme HELT ned til hårbunden og give volumen og løft! Det er helt genialt hvis man gerne vil have en fyldig frisure – også på toppen af hovedet!

Det er selvfølgelig superfedt at den lever op til samtlige krav på min liste – ingen tvivl om det, men udover det så har den også et filter der kan tages af og renses OG så er den pæn!

Det er ikke sikkert det betyder noget for dig og jeg havde nok også købt den hvis den var en anden farve, bare for at få alle de andre features, men altså – det gør ikke noget at den også er pæn at se på og ser sådan lidt proff ud.

Prisen

Nåh ja – og så er der selvfølgelig prisen, for sådan en fuldstændig perfekt hårtørrer til krøller koster selvfølgelig en formue ikk? Nope! Jeg har set den helt ned til 245 kr på nettet, så det er bare om at få bestilt i en fart, hvis du vil have den bedste krøllehårtørrer ever!

2 thoughts on “Bedste billige hårtørrer med diffuser til naturkrøller

  1. Hvad hedder modellen sådan mere præcist? Jeg kan se mange af hjemmesiderne kører med sådan et nummer.

    1. Hej Louise
      Godt spørgsmål – jeg har ikke anden information om den end den der står her, men hvis jeg laver en google søgning på “Babyliss Turbo Smooth” så kommer den op alle steder. Synes dog lige jeg vil dele med dig, at jeg har ændret mening siden jeg lavede dette indlæg. Jeg har nemlig fået en ghd Air hårtørrer og jeg må bare sige, at selvom den er lidt tungere end Babyliss modellen, så er den bare SÅ meget bedre. Den koster så også ca. 900 kroner, så det er lidt en udskrivning… Skulle jeg vælge i dag, ville jeg nok spare sammen og købe ghd’en.
      Vh. Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *