Kom i gang med at forspire og dyrke tomater

Jeg har dyrket tomater, agurker, jordbær, kål, kartofler, squash, hindbær og alt muligt andet i min lille, vidunderlige kolonihave i mere end 10 år.

Jeg er vild med at dyrke haven, men der er kun én afgrøde som er kommet så langt ind under huden på mig, at jeg hvert år næsten ikke kan vente til marts måned med at komme i gang med at forspire den.

Tomater

Det er selvfølgelig tomaterne jeg taler om. De små, fine, røde, grønne, brune, gule, stribede, søde, saftige og fantastiske tomater.

Jeg er mest vild med de små tomater; cocktailtomater, blommetomater, cherrytomater osv. De kan være aflange, runde, pæreformede, dråbeformede m.m. og så kan de smage sødt, syrligt og krydret.

Og ja – der er rigtig mange sorter at vælge imellem, og er du som mig medlem af Tomatentusiaster på Facebook, så har du sikkert byttet dig til så mange forskellige sorter, at du ikke længere har plads til dem i haven og derfor er nødt til at udvælge X antal sorter hvert år.

Sådan er det for mig. Jeg har plads til præcis 14 tomatsorter i mit 6,2 m2 drivhus hverken mere eller mindre. Eller jo – mindre kunne der nok være, men det kommer aldrig til at ske.

Forspiringssystem

Hvis du har tålmodighed til det, så kan du sagtens vente til maj måned og så købe tomatplanter i supermarkedet – eller på planteskolen, hvis du vil have nogle mere spændende sorter.

Det har jeg bare ikke. Jo før jeg kan gå i gang med forspiringen desto bedre. Og når vi nu ikke har brandvarm sommer og sol fra marts måned her i Danmark, så må man hjælpe de små spirer og senere planter lidt mens de vokser sig store og stærke nok til at komme ud i drivhuset.

Jeg har de sidste par år brugt et temmelig stort og uhandy selvvandingssystem med canapé og lysstofrør, men i år har jeg gjort noget andet. Jeg har investeret i et mere handy system, der består af en plantebakke, et stativ til ophængning af lysstofrør, en varmemåtte og et led lysstofrør med røde og blå pærer.

Egentlig er det ikke et system – det er enkelte dele, som jeg har fundet her:

Plantebakker

Vækstlys

Stativ til vækstlys

Ledning til vækstlys

Varmemåtte

Det smarte ved et system, der har flere dele er at det kan pakkes sammen til noget, der fylder meget lidt (i hvert fald i forhold til det system, jeg havde før). Desuden kan det udvides med større plantebakke, flere stativer og et lysstofrør mere, hvis der er behov for det.

Rodspirer

Når du har besluttet dig for, hvilke tomatsorter du vil have i drivhuset i år, så skal du i gang med at drive rodspirer frem. Du skal have fat i nogle små lynlåsposer og et par kaffefiltre, der skal klippes i ca. 4×4 cm stykker. Klip så du har to stykker kaffefilter til hver lynlåspose.

Gør et stykke kaffefilter vådt og læg 2-4 frø på stykket. Kom stykket ind i en lynlåspose og skriv navnet på tomatsorten på posen. Med en permanent marker! Vigtigt – det var nær gået galt for mig i år, fordi jeg skrev sorterne på poserne med alm. tusch. Efter at have flyttet på poserne to gange, var de fleste af navnene nærmest ulæselige…

Det er vigtigt at du kun laver en pose ad gangen, da det meget hurtigt kan gå i kludder, så du ender med ikke at ane, hvilke sorter der er i hvilke poser.

Når frøene er fordelt i poserne, lukker du dem og lægger dem et lunt sted. Det kan være på et badeværelsesgulv med varme i gulvet eller på en bakke på en radiator. Der skal være lunt, men ikke varmt.

Efter et par dage vil du på de fleste frø (forhåbentlig) se en lille hvid spire. Dét er en rodspire. Grunden til alt palaveret med at fremdrive en rodspire er, at når først frøet har fået en rodspire, så kan du være ret sikker på, at det også vil spire og blive til en tomatplante, når det kommer i jorden.

Jorden

Nu er tiden så kommet til at plante frøene i jord, og ligesom der er mange meninger om, hvorvidt det er nødvendigt at fremdrive rodspirer eller om man bare skal lægge frøet i jorden lige fra posen, så er der også rigtig mange meninger om jord.

Jeg kan bedst lide så- og priklejord. Det er lavet specielt til formålet og strukturen i jorden er lettere og mere porøs end fx jord fra en plantesæk.

Det vigtigste er imidlertid, at jorden ikke er gødet! De helt små planter kan ikke tåle gødning – det kan “brænde” planterne af. Du må derfor ikke bruge kompost fra egen have med mindre du fortynder det meget med alm. havejord, men fx gerne jord fra drivhuset fra året før, da denne jord ikke længere er så potent.

Såning

Fyld nu alle potterne med jord. Fyld dem helt op og tryk jorden let sammen. Lav en lille fordybning på et par millimeter, læg et frø i og læg lidt jord ovenpå. Tryk jorden let sammen over frøet.

Jeg planter 3-4 frø i hver potte i plantebakken. For det første vil jeg gerne være helt sikker på, at der kommer mindst én tomatplante i hver potte, for det andet så bytter jeg nogle gange planter med mine naboer i kolonihaven, og så er det godt at have 3-4 af hver tomatsort at bytte med. Ikke at jeg egentlig har plads til flere sorter i haven, men det kan jo være at jeg bliver tilbudt en busktomat eller en sort, der gerne vil stå op af en varm husvæg og så er det jo godt at kunne give en anden sort i bytte.

På billedet herover har jeg brugt sphagnumpotter. Det blev første OG sidste gang jeg gjorde dét! De er helt umulige at styre fugtigheden i, for de suger simpelthen så meget vand til sig, at selv en time efter jeg havde vandet, så var potterne tørre igen og jorden på vej til at blive det. Nu bruger jeg KUN plastpotter eller plast plantebakker som dem på billedet længere oppe.

Når frøene er blevet til spirer – altså lige når de er kommet op af jorden og har foldet sine første kimblade ud, så skal de væk fra gulvvarmen og ind i et rum, hvor temperaturen gerne skal holdes på ca. 18 grader – ikke over, for så bliver de lange og ranglede. Og så skal de have lys – masser af lys!

Jeg bruger som sagt blåt/rødt lys til mine planter fordi det er det lys, der giver de bedste vækstbetingelser. Mine tomatplanter bliver ikke tynde og ranglede, men forbliver korte og tætte indtil jeg kan plante dem om. Jeg har sat en timer på, som sørger for at lyset er tændt fra kl 06:00 til kl 22:00, så det ikke er mig der skal huske at tænde og slukke lyset.

Når planterne er store nok – dvs. når de har fået første sæt blivende blade, så skal de plantes om. Jeg sår jo 3-4 frø i samme potte/plantebakkerum, så de når ikke at blive særligt store før jeg er nødt til at give dem hver deres potte.

Det er også nu du skal begynde at gøde dine tomatplanter. Jeg bruger Mesters egen gødning fra Bjarne’s frø & planter og doserer som der står på pakken.

På billedet herunder har jeg plantet dem om og stillet dem på en vandingsbakke. Jeg vander typisk kun i bakken og lader så planterne selv trække vandet op. På billedet kan det godt se ud som om potterne sejler i vand hele tiden – det gør de ikke, de er bare ved at trække vand op 🙂

Tid til drivhus

Når planterne er vokset lidt til og jorden i drivhuset er mindst 10 grader varm hele døgnet (typisk i starten/midten af maj) kan du plante dem ud i drivhuset. Sørg for at plante dem dybt – gerne så der er jord helt op til de nederste blade. Jo dybere de plantes desto flere rødder får de, hvilket gør dem til kraftigere tomatplanter når de vokser til.

Plant med god afstand til næste plante. Det ser ikke ud som om tomatplanterne behøver afstanden, når de er små, men når de bliver større og højere kommer de også til at fylde mere i landskabet og så har de i den grad brug for pladsen, som du kan se på billedet herunder. Så mindst 30 cm mellem planterne.

Jeg snyder lidt og planter i zig zag mønster i mit drivhus. Så har jeg nemlig plads til flere tomatplanter på ikke så meget plads (mit drivhus er kun 6,2 m2). Jeg binder hver plante op med snor til små planteophængsøjer som klikkes fast i drivhusets profiler.

Drivhustomater er indeterminante, hvilket vil sige at de bliver ved med at gro i længden. De skyder også i bladhjørnerne og disse skud bliver også ved med at gro i længden. Derfor skal indeterminante knibes i bladhjørnerne. Det betyder egentlig bare at du skal fjerne alle de små skud, der kommer i hjørnerne mellem stammen og bladene.

Tomaterne modner typisk fra juli måned og nogle helt frem til november. Det er en god idé at knibe toppen af tomatplanterne i løbet af august måned, så du er sikker på at de tilbageværende tomater når at modne inden det bliver for koldt. Så længe planterne stadig har top bliver de nemlig ved med at vokse og sætte nye blomster og dermed bruge deres energi på dét i stedet for at modne de tomater, der allerede er på planterne.

Hvis du har spørgsmål til forspiring og dyrkning af tomater er du velkommen til at skrive til mig og ellers vil jeg bare ønske dig rigtig god fornøjelse med projektet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.