NU er der ikke længe til, at jeg igen skal i gang med at planlægge, så og se ting gro i kolonihaven. For den ikke-have-glade person, kan det lyde som noget af det mest kedelige i verden, men for alle os havefreaks er det ganske enkelt vidunderligt!

I år bliver dog lidt anderledes på flere områder. For det første, så bliver vi boende på Frederiksberg i år, og tager kun i kolonihaven, når vejret er godt. De andre år har vi boet derude hele sommeren, men i år bliver altså anderledes. Dels fordi husbonden er udsendt til varmere himmelstrøg hen over sommeren, dels fordi jeg trænger til en flex-sommer med alt det gode fra både storby og landidyl.

For det andet, så har jeg besluttet mig for, ikke at gå amok i haveprojekter i år (held og lykke med det…) sådan som jeg ellers har for vane. Jeg vil lade det hele gro sådan lidt, som det har lyst til med lidt lugning hist og her og efter parolen “vi ser lissom, hvad der kommer op…” Køkkenhaven får lov at ligge brak (måske…), og diverse husprojekter bliver holdt på “need to do” i stedet for “nice to do”.

Skal der så slet ikke ske noget derude i år, spørger du måske? Jo da – jeg kan jo ikke lade stå fuldstændig til, så jeg har planer om bl.a. at plante nogle nye roser. Det er egentlig ret sjovt, så glad jeg er blevet for blomster og specielt roser i de år, vi har haft kolonihaven. Jeg har læst MANGE havebøger de sidste fire år, og kan efterhånden tydeligt mærke, hvordan det kribler i fingrene efter at komme i gang med planteriet derude hvert forår. Men som sagt – jeg vil virkelig prøve at tage det roligt i år og nyde haven – mere end yde til den.

Rose – Ghita Renaissance

Min Livgarder af en mand (Javel!) har lidt svært ved at lade ukrudt være ukrudt. Det er som om han får kløe i militærperfektionen, og bare må luge! Det resulterer i nogle slemt afpillede bede, hvis jeg ikke passer på. Derfor forbeholder jeg mig retten til at gå helt i den anden grøft og være hippie-agtig hele sommeren. Måske er jeg så heldig, at nogle af de bonderoser m.m., som Livgarderen har ups-udryddet, har overlevet mod alle odds.

Jeg har også tænkt mig, at dette skal være året, hvor vi endelig finder den hængekøje, som vi har ledt efter i snart fem år! Tænk at det kan være så svært at finde en sort hængekøje med tværpind, der holder sig over jorden, når man lægger sig i den. Og nej – det er IKKE mig, der har taget på! Jeg har bare været uheldig med stofkvaliteten i de hængekøjer, jeg indtil nu har prøvet af. De er jo nærmest elastiske?! Har ellers et fint sted at hænge den, hvis det lykkes i år…

Lige omkring Skt. Hans vil jeg holde en “kom og hjælp mig-dag” i kolonihaven, hvor alle der har lyst, kan lægge vejen forbi og hjælpe med at klippe hæk + det løse. Livgarderen er jo som sagt udenlands, så jeg får brug for et par ekstra hænder til det hårde havearbejde. Til gengæld for knokleriet får de arbejdsomme så både hjemmelavet limonade, gode øl fra det lokale bryggeri Skovlyst og grillet alt-muligt, når vi er færdige.

Sidst men ikke mindst, så har jeg besluttet, at solen skal have en fremtrædende plads i kolonihaven i år. Den skal skinne fra først i maj til sidst i september, så kolonihaven fremstår fra sin allerbedste side hele sommeren. Aftale?