Vi landede i Krabi kl 13:30, og efter en køretur på en halv time, kom vi til det smukkeste hotel, jeg nogensinde har set. Midt mellem mange forskellige typer af palmer og blomster lå de fineste pagodelignende villaer fordelt rundt om et meget eksotisk og lækkert poolområde.  

Vi pakkede ud i villa nr. 6, som havde to soveværelser, kæmpe badeværelse og kæmpe terrasse. Som at være midt i paradisets have – aaaaaahhhh! Lige hvad vi havde brug for efter nogle hektiske dage i både Chiang Mai og Bangkok. 

Nå, frokosttid nærmede sig, så vi tog hotellets shuttlebil til stranden og gik lidt rundt. Masser af massageudbydere blandede sig med souvenirbutikker og restauranter. Vi fandt et sted at spise, og gik tilbage mod hotellet, der lå 15 minutters gåtur fra stranden. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var heeelt på toppen, så jeg lod Kim og drengene kigge på butikker, og satte selv det lange ben foran. Mia gik med og på vejen fandt vi et supermarked, hvor vi købte vand. 

Da vi kom ud derfra, mødte vi Kim og drengene. Kim synes, jeg så lidt sløj ud, så han var ikke helt tryg ved at lade mig gå hjem til hotellet alene. 

Det skulle vise sig at være godt tænkt, for da vi var kommet 20 meter op ad vejen til hotellet, gik det pludseligt stærkt. Jeg nåede at tage Kims hånd, og foreslå en pause – så sank jeg sammen. Vejen forsvandt ganske enkelt under mig. Heldigvis greb den brave livgarder mig (det er de nemlig uddannet til) og efter en pause var det på benene med mig igen. 

Med Kims hjælp kom jeg tilbage til hotellet, og kunne lægge mig ned. Her lå jeg så resten af dagen med de ondeste mavekramper og kastede op. 

Dagen efter gik det bedre, men først om aftenen var jeg sådan rigtigt mig selv igen. Jeg aner ikke, hvad der lige ramte mig der, men hvis man endelig skal ligge og ralle, så er det trods alt sjovere at gøre det i en seng, der har denne udsigt 😉