Hvad gør man, når man lige har købt en superfed hjørnesofa i Bolia, men ikke kan lide de nakkepøller, der passer til? Det er så forresten de her:
Jo, man laver selvfølgelig sine egne, hvilket er lige præcis, hvad jeg gjorde forleden.
Først fandt jeg to nakkepøller på dba.dk. De passede i højde/bredde, og så kostede de kun 100,- pr. stk. (Bolias koster 1.149,- pr. stk…)
Herefter tog jeg “tøjet” af nakkepøllen, sprættede det op, så jeg fik et rektangulært stykke og to cirkler. Jeg strøg delene, og brugte dem som mønster på det nye stof.
Dernæst klippede jeg stykkerne ud. Der skal ikke være sømrum. Så syede jeg velcro fast på det rektangulære stykke, og syede enderne på.
Til sidst syede jeg stikninger, så pøllerne kom til at se ud, som var det Bolia selv, der havde lavet dem. Og så kom de til at se således ud:
Her er den ene så “monteret” på Bolia sofaen, hvor den hurtigt følte sig hjemme 😉